Årsrapport 2022 fra Totalbanken A/S
Totalbanken leverer et flot resultat i 2022 med fremgang i de væsentligste indtægtsposter, vækst i ud- og indlån samt fortsat stor tilgang af kunder.
Netto rente- og gebyrindtægter øges med 55,1 mio.kr. (31 %) i forhold til året før. Fremgangen modsvares delvist af kurstab på obligationer og øgede nedskrivninger på udlån. Kursreguleringer er negative og udgør en udgift på 9,3 mio.kr. mod en indtægt på 12,1 mio.kr. året før. Nedskrivninger udgør en udgift på 5,8 mio.kr. mod en indtægt på 8,8 mio.kr. året før. Resultatet før skat er et overskud på 82,5 mio.kr. mod 77,0 mio.kr. året før, som lever op til den tidligere udmeldte forventning på 81,0-84,0 mio.kr. Årets resultat før skat forrenter egenkapitalen med 14,1 % p.a.
Bestyrelsen anser resultatet i 2022 for tilfredsstillende.
Attachments